Kims Hylde

I starten af 2019 tager vi fat på en række små events i butikken, som vi først samlede under titlen “Kims Corner”. Dog er navnet også brugt i andre sammenhænge, såsom grillbarer, caféer etc., og ikke mindst – med en lille forskel i stavningen – i Kim Schumachers program i 80’erne, “Kims Korner”.

Vi er landet på “Kims Hylde” – måske ikke det mest kreative, men det er her, vi endte.

Vi forsøger at afholde eventet 1-2 gange om måneden, og deltagelse er gratis og uforpligtende og tilmelding er ikke nødvendig. Der er heller ikke et fast program, der følges, så om du dukker op 17:30 er bare OK.. Det sker fredag fra kl. 16 til 18 – altså i butikkens åbningstid, og derfor vil der også til tider være kundeafbrydelser i hyggen.

Vi lægger ud 18. januar 2019, hvor vi nørder rundt med Riedels vin- og især spiritusglas. Kom og oplev forskellen disse glas gør ved din drikkelse – smag magien!

I februar er vi på vintur til Chile og kort derefter er der ginfestival i København, og derfor er der “kun” blevet plads i kalenderen fredag den 22. februar 2019. Gin festivalen bliver også det centrale omdrejningspunkt i februar, hvor vi kikker på gin cocktails og garnish.

En måned senere, 22. marts 2019, lægger vi turen til Tyskland, hvor vi kikker på hvidvine og det store oversete segment, der ligger syd for grænsen. Oplev charmen ved Riesling, Gewürztraminer og andre perler.

PROGRAM

Fredag 18.01.2019 kl. 16-18 : Riedel vin/spiritusglas
Fredag 22.02.2019 kl. 16-18 : GT & Garnish
Fredag 22.03.2019 kl. 16-18 : Tyske hvidvine

Kims Hylde evalueres i øjeblikket og holder derfor pause indtil foråret 2020.